Cupping er en 1000 år gammel behandlingsmetode.

Behandlingsmetoden kommer fra østen (Kina) som har brugt det som en del af deres massage eller som en del af deres akupunktur. Der findes mange måder at cuppe på og ved os bruger vi den østlige hvor vi varmer glasset op med ild inden det bliver påsat kroppen og et vakuum opstår eller med cupper hvor vi suger luft ud af cuppen efter den er sat på kroppen.
Begge dele er lige godt, det er kun et spørgsmål om arbejdsteknik.

Den måde vi anvender ”cupping” på, er en glidende teknik med olie som massage. De steder hvor der er spændinger bliver cuppen sat fast så den kan få lov til at arbejde. Den teknik løsner dybt i musklerne og frigør affaldsstoffer, så blodgennemstrømning bliver øget væsentligt.

Cupping bruges også af sportsfolk både før og efter de har trænet. Så sent som i 2016 ved OL,  var der en del svømmer der havde ” mærkelige” mærker på kroppen, som folk undrer sig over. Der var meget skriveri om det i pressen og man snakkede om at det var den “sunde” doping.  Når de skrev det er det fordi man skal se på de fordele man får ved behandlingen – bl.a. at blodgennemstrømningen bliver øget væsentligt.

Cupping gør ikke ondt (ikke mere end massage) og bliver tilpasset efter dit behov, men det kan give nogle sugemærker på huden på grund af undertrykket. Det sker tit hvis der er mange spændinger. Det er ikke farligt for huden, musklerne eller blodårerne og forsvinder efter 2-5 dage. 

Der kan cuppes på ryg, arme, ben og balder. Bryst, mave og ben.

Der kan cuppes i ansigtet og det er særdeles godt til spændinger på halsen, kæbe, pande og kinder.  Man kan opleve den første gang at der kommer lidt misfarvning et par steder i ansigtet, men det fortager sig efter 1- 2 dage.  Vi plejer huden godt bagefter med både serum og creme. En meget afslappende behandling der kan nydes af næsten alle – dog ikke hvis du lider af karsprængninger – da de kan forværres væsentligt.

Vigtigt…!!!

Du skal drikke godt med vand i 48 timer efter behandlingen og gerne dagen før. Drik helst ikke alkohol den samme dag – da det kan give “Tømmermænd”

Fordele ved cupping:

  • Stimulerer og styrker immunforsvaret.
  • Øger blodgennemstrømningen i bindevæv, led, muskler og indre organers bindevæv.
  • Stimulerer væv og indre organer.
  • Bringer blod og varme til et berørt organ.
  • Frigiver gamle affaldsstoffer fra bindevævet, som fungerer som et depot for alle disse affaldsstoffer.
  • Øger udrensning.
  • Øger energiniveau.
  • Øger bevægeligheden.
  • Opstramning i huden.
  • Mere glød i huden.
  • og m.m.

Jeg anvender tit cupping i mine behandlinger til at løsne spændinger sammen med massage og oplever det giver positive resultater.

 

Vigtigt…!!!

Er du gravid, ammer, har gennemsigtig hud, kræft, er bløder, tager prednison eller andet medicin der svækker blodkarrene må du ikke modtaget denne behandling pga. frigørelsen af affaldsstofferne.

Kombi behandling
(Cupping & Massage)